Furesø Teaterskole

Teater, Skuespil og Film

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Hold 3: Dans og Performance-teater. Fra 13 år.


dsc 2449

På dette hold skal vi lave teater med udgangspunkt i dans og bevægelse.

Vi skal skabe smukke scener til storladen musik og fortælle sjove og spændende historier med afsæt i moderne dans og mimeteater.


Måske skal vi også iscenesætte bagsiden af en mælkekarton, digte en sørgelig kærlighedshistorie eller spille en scene fra din yndlingsfilm.

Og så skal vi skyde med vandpistoler mod publikum eller finde andre sjove måder at inddrage publikum på.


Undervisningen indeholder bl.a.:

- Rytme og koordination: Sjove serier til tempofyldt musik

- Kreativt arbejde med rekvisitter: Det regner med spaghetti!

- Mime og fysisk karakterarbejde

- Stemme og lyd (Gæsteundervisning med skuespiller fra København)

- Kontaktimprovisation – slå hjernen fra og lad kroppen bestemme

- Arbejde med egen koreografi til din favorit musik (alene eller i grupper)

- Visning af videoklip: Performance og danseteater ude i verdenen


Efter juleferien begynder vi på at lave årets store teaterforestilling. Her får du mulighed for at arbejde videre med de elementer fra undervisningen, som du synes er mest spændende. Der bliver også plads til at arbejde med dialog (replikker), hvis du har lyst til det.

Holdet er både for dig, der aldrig har prøvet at lave teater, og for dig der har erfaring med teater eller dans.


Tidspunkt: Mandage kl. 15.30-17.30.


Alder: Fra 13 år


Underviser: Stine Østerskov Søgaard.


 


Dedicated Cloud Hosting for your business with Joomla ready to go. Launch your online home with CloudAccess.net.